dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sønderjysk lægemangel lukker medicinsk klinik

KORT NYT
7. JAN 2016 6.25

SYDDANMARK: Onsdag ophørte Medicinsk Klinik på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa med at eksistere. Hovedårsagen er mangel på læger.

- Vi har haft svært ved at rekruttere læger til Medicinsk Klinik. Afdelingen har ikke noget speciale, og da alle læger i dag er speciallæger, er afdelingen ikke attraktivt at søge til. Lægerne søger stillinger, hvor de kan bruge deres speciale, siger Søren Aggestrup, der er lægefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland, til JydskeVestkysten.

Størstedelen af både patienter og personale overgår til Geriatrisk Klinik, der blandt andet tager sig af demente patienter med akut sygdom og patienter med knogleskørhed, og derfor kommer det ikke til at betyde noget for patienterne, forklarer Søren Aggestrup. Geriatrisk Klinik kommer til at vokse fra 18 til 39 senge og bliver dermed landets største. Lukningen af Medicinsk Klinik betyder også, at der oprettes to ekstra sengepladser i Akutcentret, hvor det i særlige tilfælde bliver muligt at have patienter indlagt i op til 72 timer. Samtidig vil 'ikke-geriatriske' medicinske patienter med behov for en længere indlæggelsestid end 72 timer blive overført til Medicinsk Center i Sønderborg.

dc

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/soenderjysk-laegemangel-lukker-medicinsk-klinik

GDPR