VESTHIMMERLAND: Overlæge Henrik Rindom er torsdag blevet frifundet for at have fremsat strafbare injurier mod de ansatte på det socialpædagogiske opholdssted Solhaven. Dommen er afsagt af Retten i Aalborg. Overlæge Henrik Rindom var anklaget i en privat straffesag anlagt af Solhavens tidligere leder, Søren Virenfeldt, samt 11 ansatte.
Samtlige 12 blev oprindeligt frifundet i en stort anlagt straffesag, som drejede sig om påstået vold og frihedsberøvelse af mange unge på opholdsstedet. Efter frifindelsen udtalte Henrik Rindom sig til dagbladet Politiken og blev blandt andet citeret for, at 'jeg vil fastholde, at Solhavens ansatte var voldelige.' Siden trak han dog udtalelsen tilbage.
- Jeg går på knæ og undskylder uforbeholdent, lød det fra overlægen. Dette fik dog ikke de 12 mænd til at trække injuriesagen tilbage. Torsdag er opgøret altså endt med, at overlægen er frifundet - og samtidig skal de 12 betale sagsomkostninger på 22.500 kr., oplyses det i retten.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.