
SOLRØD: Solrød henter sin nye direktør for familie- og uddannelsesområdet, Charlotte Houlberg, i Kerteminde Kommune, oplyser kommunen.
Som cand.rer.soc fra Syddansk Universitet er Charlotte Houlberg uddannet inden for socialvidenskab, og hun kommer fra stillingen som skole- og dagtilbudschef i Kerteminde Kommune, hvor hun også har været medlem af koncernledelsen.
Charlotte Houlberg var skolechef fra 2007 til 2010 og fik så udvidet sit ansvarsområde til også at gælde dagtilbud som skole- og dagtilbudschef. Hun har været ansvarlig for bl.a. skolesammenlægninger, styring af anlægsopgaver, implementering af folkeskolereformen, kvalitetssikring, ny struktur på dagtilbudsområdet, læringsstrategier og udviklingen af en børne- og ungepolitik i Kerteminde Kommune.
Der var 46 ansøgere til stillingen, hvor Charlotte Houlberg efterfølger Rita Pedersen, som gik på pension 1. juli 2015.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.