Kommunerne har brug for social- og sundhedsassistenter til at tage sig af borgere, der skal plejes efter at være udskrevet fra hospitalet. Det er baggrunden for en ny form for praktik i somatisk sygepleje, som sosu-assistentelever fra Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg deltager i, skriver fagbladet FOA.
Praktikken er på 16 uger og deles ligeligt mellem Regionshospitalet Silkeborg og Silkeborg og Skanderborg kommuner. De første otte uger foregår på hospitalet, den anden del i genoptræningsenheder og i afdelinger med midlertidige pladser på plejecentre. Hidtil har praktikken kun fundet sted på hospitalet.
- Det må ikke medføre, at sosu-assistenternes praktik på det somatiske sygehus forsvinder. Nu får vi nogle erfaringer fra det kommunale område, og vi må se, om uddannelsens mål for somatik kan nås her. Det er vigtigt for os, at autorisationen ikke kommer i fare. FOA og Danske Regioner er enige om, at sosu-assistenterne også fortsat skal være på hospitalerne, siger formanden for FOA's Social- og sundhedssektor, Karen Stæhr, der følger projektet nøje.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.