dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sosuer tiltalt for at dræbe mand med piller

KORT NYT
12. MAJ 2015 6.03

AARHUS: En beboer døde i 2013 på et plejehjem ved Aarhus, og der opstod mistanke om fejlmedicinering. Nu er to yngre kvinder tiltalt for uagtsomt manddrab. En af kvinderne fandt ifølge anklageskriftet nogle smertestillende piller, men i stedet for at få manden til at sluge dem, valgte hun en noget alternativ metode. Hun knuste de hvide tabletter og opløste dem i saltvand, hvorefter hun sammen med en yngre kollega sendte væsken direkte ind i mandens blodåre. Kort efter var han død.

Kvinderne erkender fejlen men nægter sig skyldig, da hun ikke mener, hun vidste, at hun gjorde noget forkert. De burde dog have vidst, at deres fremgangsmåde kunne være dødelig, mener myndighederne.

- Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at dette er så basalt, at enhver sundhedsperson, der håndterer medicin, skal vide det, skriver styrelsen om sagen på sin hjemmeside.

I alt fire sosuassistenter har været sigtet i sagen, men det er altså anklagemyndighedens vurdering, at det kun var to af dem, der bidrog aktivt til at medicinere den 88-årige Jørgen Jensen på en sådan måde, at han kort tid efter døde.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sosuer-tiltalt-for-at-draebe-mand-med-piller

GDPR