dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Specialiserede social-budgetter overskredet

65 af landets 98 kommuner brugte flere penge på området, end de havde planlagt
29. JUN 2015 6.59

Udgifterne til det specialiserede socialområde overskred sidste år budgetterne, når man ser på et gennemsnit af kommunerne, viser en opgørelse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning, Kora.

65 af landets 98 kommuner brugte flere penge på området, end de havde planlagt. Samlet set brugte kommunerne i 2014 over en milliard kroner mere end budgetteret. Det specialiserede socialområde dækker udgifter til handicappede børn og voksne.

Udviklingen er overraskende, for mens årene 2008 til 2010 var præget af store budgetoverskridelser på området, så har kommunerne siden da faktisk været i stand til i det store og hele at holde budgetterne, påpeger Kora.

Kvartalsoversigter afskaffet
Projektleder Steffen Juul Krahn, der står bag opgørelsen, kan ikke på baggrund af data konkludere noget om årsagen til, at budgetterne pludselig er skredet.

Men Kora påpeger, at fra 2010 har kommunerne hvert kvartal skullet udarbejde en økonomisk oversigt over udgifterne på området. Den ordning blev imidlertid afskaffet i 2013.

- Vi kan ikke konkludere, om kommunernes merforbrug skyldes manglende opfølgning på udgifterne, eller om kommunerne simpelthen har oplevet markante stigninger i aktiviteterne på området.

- For en lille kommune kan det jo have stor betydning, hvis man får flere borgere med svære handicap, forklarer Steffen Juul Krahn fra Kora.

Opgjort i forhold til indbyggertal har kommunerne brugt 123 kroner mere på det specialiserede socialområde end budgetteret, når man ser på gennemsnittet for samtlige kommuner. Til sammenligning var tallet 11 kroner i 2013.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/specialiserede-social-budgetter-overskredet

GDPR