dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Staten skal sikre flygtninge ens vilkår

KORT NYT
3. NOV 2014 14.25

Der er store forskelle på, hvor meget de enkelte kommuner er villige til at bruge på starthjælp til at få flygtningene i gang med en tilværelse. Det viser nye tal som Fyns Stiftstidende har indhentet hos de fynske kommuner. Hvis en flygtning bliver placeret i Svendborg, venter en startpakke til 13.000 kroner, mens samme flygtning får en startpakke til 5380 kroner, hvis det er Kerteminde Kommune, der tager imod vedkommende.

- Det er problematisk, når der er de store forskelle på, hvor meget kommunerne giver de flygtninge, de tager imod. Man burde nok have nogle standarder, kommunerne skal overholde, siger Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp til Fyns Stiftstidende.

Preben Andersen (DF), næstformand i KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, mener, at staten skal lægge niveauet.
- Når det er staten, der beslutter, hvor mange flygtninge vi skal have, så burde det også være staten, som lægger niveauet for, hvor store startpakker, flygtningene skal have, siger han.

Forskellen mellem startpakkerne i Svendborg og Kerteminde på flere end 7.500 kr. har haft stor betydning for tre fætre fra Syrien, som netop er flyttet sammen i en lejlighed i Svendborg. De har valgt at købe en del af møblerne selv, så de kan få råd til et fjernsyn.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/staten-skal-sikre-flygtninge-ens-vilkaar

GDPR