dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Stigningen blandt ledige 25-29-årige bremset op

Efter uafbrudt stigning siden september toppede ledigheden for de 25-29-årige i forrige måned på 10,6 pct og er nu dalet lidt til 10,2
4. JUN 2012 11.50

Mens den landsdækkende ledighed for alle aldre har ligget rimeligt stabilt omkring 6,2 pct. de seneste måneder, har den i en særligt udsat aldersgruppe - fra 25 til 29 år - nærmet sig spanske højder: De værst ramte som Lolland oppe omkring alarmerende 20 pct.

De seneste tal fra Danmarks Statistik melder nu om en opbremsning i en ledighedskurve, der ellers har været for opadgående fra september: Fra 9,1 pct. i gennemsnit helt op over 10 pct. i december til det seneste toppunkt på 10,6 pct. i marts - og nu altså 10,2 i april. Der er vel og mærke ikke tale om sæsonkorrigerede tal, som der er for den generelle ledighed.

Læsø (21,0) og Lolland (18,9) danner toppen af statistikken foran Bornholm (15,8), Ishøj (15,6) og Langeland (15,4). Ishøj har i adskillige måneder været den hårdest ramte kommune på ledighed som sådan.

Mens det i januar var 51 kommuner, der var over 10 pct. ledige, var der i marts hele 66 kommuner, der måtte erkende, at ledigheden for 25-29 har bevæget sig op over den magiske procentsats. Det antal kommuner med over 10 pct. er nu igen dalet - til 57.

I den mere velstillede ende af den statistik finder man Allerød (6,1), der også er bedst stillet mht. den generelle ledighed, Odder (6,5), Vallensbæk (6,6), Gentofte (6,9) og Rudersdal (6,9)

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/stigningen-blandt-ledige-25-29-aarige-bremset-op

GDPR