dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Daværende minister Inger Støjberg (V) ankommer her ved en tidligere lejlighed til til Retten på Frederiksberg, hvor Instrukskommissionen foretager sine afhøringer.
Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Støjberg og ledende embedsmænd genindkaldt som vidner af kommission

Daværende minister, ministersekretær, departementschef og afdelingschefer skal genafhøres af Instrukskommissionen.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er blevet genindkaldt for at vidne i Instrukskommissionen, som skal granske sagen fra 2016, hvor asylpar blev skilt ad, hvis den ene part var mindreårig.

Også højt placerede embedsmænd som tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen, tidligere ministersekretær Andreas Højmark Søndergaard, afdelingschef Lykke Sørensen og tidligere afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen er blevet genindkaldt, oplyser Instrukskommissionen.

Alle fem er tidligere blevet afhørt af kommissionen og spiller en vigtig rolle i forståelsen af, hvad der skete, da asylpar blev skilt ad. Genafhøringerne finder sted 4. september (Andreas Højmark Søndergaard), 25. september (Uffe Toudal Pedersen, Inger Støjberg) og 30. september (Line Skytte Mørk Hansen, Lykke Sørensen).

Daværende afdelingschef og topjurist i ministeriet Lykke Sørensen og tidligere kontorchef Jesper Gori har begge forklaret, at de havde advaret Støjberg om, at det kunne være ulovligt at adskille asylpar uden undtagelser.

Daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen har erkendt, at han hårdt presset gik med til at fjerne afsnit om undtagelser fra pressemeddelelsen.

Daværende afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen ringede til daværende vicedirektør i styrelsen Lene Vejrum og bad styrelsen om at sætte gang i at skille alle par ad.

Line Skytte Mørk Hansen har vidnet om, at hun 'kunne aldrig drømme om at ringe ud og sige, at nogen skulle gøre noget ulovligt, det ville være absurd'.

Ritzau / mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/stoejberg-og-ledende-embedsmaend-genindkaldt-som-vidner-af-kommission

GDPR