dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbjerg besøger Za'atari flygtningelejren i Jordan. (Foto: Niels Hougaard, Polfoto)

Støjberg savner placering af flygtninge efter kompetence

INTEGRATIONSTRÆF Fuldstændig tosset, hvis en flygtning med bestemte kompetencer skal blive i Odense, hvis kompetencerne efterspørges i Nordjylland, siger ministeren
7. SEP 2015 12.44

Boligplacering efter kompetencer er noget af det, udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V) lufter løsninger af i regeringens kommende integrationsprogram. Det fremgik, da hun besøgte KL's Integrationstræf:

- Det kan selvfølgelig være, der går noget bureaukrati i det, men det burde være muligt at screene flygtningene tidligt, så en flygtning fra starten kan boligplaceres, hvor  vedkommendes kompetencer efterspørges. Sådan hørte jeg også for nylig fra nogle syriske flygtninge.

Minsteren adresserede dermed de umiddelbare begrænsninger i den treårige integrationsperiode, hvor der i dag ikke kan dispenseres fra, at flygtningene skal blive boende i den kommune, de én gang er blevet placeret i. Samtidig lagde hun stor vægt på, hvor afgørende det er, at flygtningene hurtigt kommer ud på arbejdsmarkedet.

- Jeg hører gerne om barriererne, der opleves ude i kommunerne for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, og det mener jeg virkelig: Der vil jeg være meget lydhør. Jeg har haft de første møder med KL-formand Martin Damm om den sag, sagde hun og lagde op til, at der kommer flere af dem.

Preben Andersen (DF), der er næstformand i KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, lagde efter ministerens og sit eget oplæg på konferencen op til, at en mindre rigid praksis i den treårige integrationsperiode, burde være mulig at stræbe efter. I hvert fald, nårdet gælder om at flytte efter et job.

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/stoejberg-savner-placering-af-flygtninge-efter-kompetence

GDPR