SYDDJURS: Politikerne i Syddjurs ønsker borgernes mening om, hvorvidt asylcenteret i Ebletoft skal være større på et borgermøde i aften. Borgermødet handler ikke kun om, at Syddjurs skal gøre sin pligt som kommune, men også om gode faste arbejdspladser til Ebeltoft, siger borgmester Claus Wistoft (V) til DR Østjylland.
- Skal det forblive et permanent center med faste arbejdspladser, skal det have en større volumen. Det er udmeldingen fra Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, siger han.
Borgmesteren tror ikke på, at det giver problemer, at centret i fremtiden skal rumme 350 flygtninge mod de nuværende 200.
- Det kan jeg jo ikke være sikker på, men erfaringerne gennem årene har ikke været afskrækkende, Som område er Syddjurs ret svagt besat med flygtninge. Jeg er af den opfattelse, at vi som kommune også har et ansvar for at løfte en del af opgaven.
Væk fra campingpladserne
Der er i øjeblikket 500 flygtninge indkvarteret i Østjylland. Nogle af dem bor på campingpladser i Ajstrup og på Fornæs. Solveig Vestergaard, der er leder af Røde Kors Midtjylland, siger, at meningen med at udbygge Center Ebeltoft blandt andet er, at flygtninge kan slippe for at bo på campingpladser.
Syddjurs Kommune er tidligere blevet mødt af kritik, da man på et tidspunkt gav lov til, at et vandrerhjem blev brugt til flygtninge. Dengang endte sagen med, at Natur- og Miljøklagenævnet erklærede brugen af vandrerhjemmet til flygtninge ulovlig.
Røde Kors har også permanente pladser til at indkvartere flygtninge i Lyngby og Grenaa i Norddjurs Kommune. Og på onsdag er der borgermøde om at etablere pladser på et plejehjem i Voldby i Norddjurs.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.