dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Stofmisbrugere kan nu behandles anonymt

KORT NYT
12. MAJ 2015 15.05

Folketinget har netop enstemmigt vedtaget, at stofmisbrugere uden andre sociale problemer skal have mulighed for at få anonym, ambulant behandling. De mennesker, der lever et - på mange måder - almindeligt liv med job, uddannelse og familie, men kæmper med et stofmisbrug, kan fremover få hjælp uden at skulle oplyse navn eller cpr-nummer, oplyser Socialministeriet.

- De her mennesker lever ofte et dobbeltliv med frygt for, at deres hverdag smuldrer, hvis misbruget bliver kendt af naboer, familie eller kolleger. Derfor er det så afgørende, at vi nu har et anonymt tilbud, så de kan komme tidligt i behandling, inden problemerne vokser sig større. Så jeg er rigtig glad for vedtagelsen i dag, siger socialminister Manu Sareen (R).

Lovforslaget bygger videre på forsøgsprojekter med anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling i Odense og København. Erfaringerne viser, at muligheden for at være anonym har stor betydning for, om mennesker fra målgruppen vælger at gå i behandling for deres misbrug. Tilbuddet er finansieret med satspuljeaftalen for 2014 og for 2015, hvor der er afsat 9,2 mio. kr. i 2015 og 12,7 mio. kr. fra 2016 og frem. Knap 1.600 personer om året forventes at søge behandling i det nye tilbud.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/stofmisbrugere-kan-nu-behandles-anonymt

GDPR