Det anslås, at omkring 90.000 mennesker i Danmark lider af demens. Lidelsen rammer hjernen og kan være en ekstrem belastning. Ikke bare for de ramte, men også for deres pårørende.
Derfor aftalte et bredt flertal i Folketinget i 2016 en demenshandlingsplan, der frem mod 2025 skulle sætte ind over en bred kam. Men finansieringen blev kun aftalt til og med 2019 og står derfor til at løbe ud, når kalenderen skifter.
Direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen peger på, at det allerede begynder at kunne mærkes ude i kommunerne.
- Når regeringen og Folketinget nærmest fra den ene dag til den anden stopper bevillingerne til projekterne i demenshandlingsplanen, så får det en negativ afsmitning ude i kommunerne.
- Vi kan allerede mærke, at kommunalpolitikerne er mere tilbageholdne, fordi Folketinget er det.
- Eksempelvis er lokale rådgivningscentre begyndt at lukke, fordi medarbejderne finder andet arbejde på grund af usikkerheden, siger han.
Fra 150 mio. kr. til 25 mio. kr.
Venstre foreslår i sit udspil til en finanslov for 2020, at der findes 140 mio. kr. til at fortsætte handlingsplanen.
- Demens er noget, der rammer hele familien. Og der er hårdt brug for at give området det løft, det fortjener. Vi vil sikre, at der er penge frem til 2025, siger sundhedsordfører for Venstre Sophie Løhde.
Bag planen står den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og Alternativet. De afsatte 470 mio. kr. til planen fra satspuljemidlerne. Men satspuljesystemet er ved at blive afviklet. Derfor er kun omkring en tiendedel af den milliard, der lå i puljerne, tilbage til de projekter, der blev finansieret herfra.
- Det er en prioritet for regeringen, at vi får afsat midler til demenshandlingsplanen. Men vi står med den udfordring, at den tidligere regering ikke afsatte pengene til 2025 og lukkede satspuljesystemet uden at sætte noget i stedet, siger finansordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen.
Ifølge Alzheimerforeningen har regeringen lagt op til, at planen skal have omkring 25 mio. kr. om året fremover. Betydeligt under de omkring 150 mio. kr., den har fået de seneste fire år.
Både Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti vil gerne arbejde for at få penge til planen på finansloven og udvidet resterne af satspuljemidlerne, så arbejdet kan fortsætte.
- Det er en smule hult, at Venstre slår på tromme for det her, når de selv lukkede satspuljerne. For vi har langt færre penge til de her indsatser end tidligere.
- Det er en prioritet for os at finde penge til de vigtigste indsatser, men det er svære forhandlinger, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.
Alzheimerforeningen krydser fingre for, at der bliver fundet penge til planen. Både rådgivning, uddannelse af plejepersonale og ikke mindst nedbringelse af brug af medicin er opgaver, foreningen mener er afgørende.
- Vores håb er - og det tror jeg, jeg deler med de 90.000 demensramte og deres pårørende - at partierne sætter sig sammen og finder pengene, siger Nis Peter Nissen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
