Det kan være meget svært for et barn at finde hjælp, hvis man ikke har det godt og ikke har en voksen tæt på, som kan hjælpe.
Derfor blev det et krav i Barnets Lov, at alle kommuner fra den 1. april 2024 skal have sikret, at der på kommunens hjemmeside er en lettilgængelig indgang til de myndigheder, der er rettet mod børn og unge.
Den indgang hedder "Din Side", og i en ny landsdækkende kampagne forsøger Social- og Boligstyrelsen nu at gøre landets børn og unge opmærksomme på muligheden.
Kampagnen kører på de kanaler, som børnene og de unge selv anvender, såsom YouTube, Twitch og Instagram, gennem influenter og med det formål at oplyse børn og unge om, at alle kommuner nu har en digital indgang, der er målrettet dem.
Stor betydning med direkte indgang
I Hjørring Kommune er man glad for, at den nye digitale indgang er klar til at blive taget i brug. Kommunen oplyser, at kommunens børn og unge kan bruge den nye digitale indgang til at finde kontaktoplysninger på voksne i kommunen, der kan hjælpe dem, samt få svar på spørgsmål om deres rettigheder.
- Det er afgørende for os, at ingen børn og unge står alene med deres udfordringer. Vi er derfor glade for, at den digitale børne- og ungeindgang på Hjørring Kommunes hjemmeside er en direkte vej til hjælp, siger børne- og familiechef Anette Stevn Jensen.
- De fleste børn og unge henvender sig til voksne, de allerede kender fra skole eller fritidsaktiviteter, såsom en lærer eller en fodboldtræner, og det er rigtig godt. Men det er også af stor betydning, at børn og unge har en direkte indgang, og at de ved, at der voksne i kommunen, som arbejder med at hjælpe børn og unge, som har det svært, fortsætter hun.
Samme glæde ved én indgang til for børn og unge på kommunens hjemmeside har man i Furesø Kommune.
- Med en ny indgang på hjemmesiden, der er målrettet børn og unge, giver vi børn og unge mulighed for selv at kontakte en børne- og ungerådgiver, hvis de har det svært. Jeg håber, at de vil gøre brug af den, så vi kan hjælpe dem og deres forældre med at komme på rette vej, siger Hasan Yilmaz (A), formand for Handicap, Social og Psykiatri i Furesø.
Du kan læse mere om Social- og Boligstyrelsens kampagne her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.