
STRUER: Kontanthjælpsreformen har presset skruetvingerne på privatøkonomien hos mange kontanthjælpsmodtagere. Det tager man nu konsekvensen af i Struer Kommune og tilbyder økonomisk rådgivning til borgere med tilknytning til jobcentret, der har en klemt økonomi.
Struer er den seneste i rækken af kommuner, der iværksætter økonomisk rådgivning til trængte kontanthjælpsmodtagere.
- Vi oplever til tider, at der kan være en sammenhæng mellem problemer i forhold til arbejde eller uddannelse og uorden i privatlivet og økonomien. Vi håber derfor, at vi med den nye økonomiske rådgivning kan hjælpe borgerne med at få løst nogle af deres problemer og komme tættere på ordinært arbejde, siger Søren Kastoft Nielsen, der er afdelingsleder hos Jobcenter Struer.
Det bliver den tidligere skattechef i Lemvig Kommune, Bent Gjerulff, der skal hjælpe kontanthjælpsmodtagerne foreløbig en eftermiddag om ugen.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.