STRUER: Så er budgetaftalen for de kommende års økonomi i Struer Kommune kommet i hus. Aftalen er indgået mellem V, K og S og lægger op til en besparelse på næste års budget på 35 mio. kr., oplyser komunen. Borgmester Mads Jakobsen (V) er tilfreds med, at det er lykkedes at skabe et bredt forlig i byrådet, hvor kun SF og DF har valgt at stå uden for forligskredsen.
Besparelserne bliver blandt andet fundet ved at effektivisere og rationalisere. Der er lagt op til besparelser inden for de fleste forvaltningsområder i kommunen - blandt andet bliver der sparet på ældreområdet, når plejecentrene Uglev, Solglimt, Asp og Rosengården skal lukke over de kommende år.
- Vi vil nu forsøge at finde alternative muligheder, så vi kan bruge de fire bygninger til andre gode formål. Det kunne være bofællesskaber for ældre eller andre gode initiativer, og de vil blive tilpasset de lokale forhold i de fire områder, siger Mads Jakobsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.