KØBENHAVN: Efter fund af undervisningsmateriale er Nordvest Privatskole i København blevet sat under skærpet tilsyn. Det sker efter fund af noget undervisningsmateriale på arabisk, der blandt andet bruger begreber som 'jihad' og 'kamp', skriver Berlingske.
Undervisningsmaterialet skaber tvivl om, hvorvidt skolen holder sig inden for rammerne af den danske friskolelov, skriver avisen. 'Vi blev i første omgang ikke oplyst af skolen om undervisningsmaterialets eksistens, men måtte selv finde det i et kopirum. Der bliver brugt begreber som 'jihad' og 'kamp', og der er billeder af en soldat, siger vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Susanne Sehestedt Clausen.
- Det tyder på, at der kan være problemer med, hvad der undervises i på skolen. Derfor vil vi nu undersøge skolens undervisning og samlede virke nærmere. Vi er klar over, at jihad kan betyde mange ting, men i det konkrete tilfælde er sammenhængen påfaldende. Nu skal vi undersøge sagen nærmere, siger vicedirektøren.
Ritzau / mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.