NORDJYLLAND: Som følge af regionens sparekrav nedlægger Sygehus Vendsyssel næste år 50 stillinger, oplyser sygehusdirektør Henrik Larsen til DR Nordjylland. De ansatte er blevet orienteret på et møde i samarbejdsudvalget her til formiddag. Nogle af de nedlagte stillinger står allerede ledige og andre bliver ledige ved naturlig afgang.
- Men vi kan ikke undgå at skulle fyre et betydeligt antal medarbejdere. Lige nu er det forventningen, at vi skal afskedige mellem 25 og 30 ansatte, siger Henrik Larsen.
Han oplyser, at stillingerne findes på alle områder af sygehuset og i alle personalegrupper.
- Vi kan ikke undvære bestemte funktioner eller bestemte afdelinger. Besparelserne rammer bredt på sygehuset. siger Henrik Larsen.
Tilsammen nedlægger de nordjyske sygehuse 250 stillinger.
I går meldte Aalborg Universitetshospital ud, at de nedlægger 200 stillinger for at leve op til regionens sparekrav på 150 mio. kr. Her venter man at skulle dele fyresedler ud til 100 ansatte.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.