VARDE: Fremover er der ikke et valg mellem at få sygepleje i eget hjem eller på klinik. Kan en person, der har brug for sygepleje, tage en bus, så skal vedkommende på sygeplejeklinik. Det skriver JydskeVestkysten. I øjeblikket betyder det, at cirka 75 ekstra borgere i kommunen hver uge skal køre ind til en sygeplejeklinik i stedet for at få besøg af en sygeplejerske i eget hjem.
Det er konsekvensen af en beslutning fra Udvalget for social og sundhed, der har valgt at fjerne det frie valg mellem klinik og hjemmesygepleje for at spare 400.000 kr. om året. Besparelsen kommer altovervejende af, at sygeplejersker nu ikke længere skal bruge tid på vejene. Og det er en bred gruppe, der nu skal bruge klinikker. I politikernes beslutning står, at 'borgere, der er så mobile, at de ved egen eller pårørendes hjælp kan transportere sig til sygeplejeklinikken, f.eks. i egen bil eller på cykel/gåben, samt borgere, der kan anvende flextur eller lignende, skal benytte klinikkerne'. Den brede definition vækker bekymring hos Aage Meldgaard, der er formand for Ældrerådet. Han mener, at der er flere grupper, som beslutningen kan være problematisk for.
- Det kan være nogle svagtseende eller nogle forholdsvis dårligt gående. Nogle har KOL og åndedrætsbesvær. Det kan være vanskeligt for dem at tage offentlig trafik, hvis det er det, de skal tage, siger han.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.