MIDTJYLLAND: 170 ansatte i Region Midtjylland er blevet varslet fyret. Særligt sygeplejerskerne, social- og sundhedsassistenterne og bioanalytikere bliver ramt af besparelserne, som også vil komme til at ramme psykiatriområdet. Her vil der blive sendt varsler ud i november og december.
Fyringer og nedlæggelser af stillinger sker som konsekvens af en politisk spareplan, hvor regionen skal spare omkring 700 mio. kr. frem til 2019. I juni i år besluttede regionsrådet, hvordan regionsbudgettet kunne skæres til, og nu står det altså helt klart, hvilke job der bliver nedlagt. Med undtagelse af Enhedslisten står samtlige partier bag forliget.
Regionen har i dag 27.600 ansatte, og i alt bliver der nedlagt 620 stillinger. 450 bliver håndteret med naturlig afgang eller omplaceringer.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.