dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Syv kommuner går sammen om jobcentre

I dag åbner den fælles rekrutteringsservice på tværs af grænserne imellem 7 kommuner. Nu kan virksomhederne ringe til ét jobcenter og få tilbudt arbejdskraft fra de øvrige jobcentre.
8. JUN 2015 6.35

Kommunerne i Trekantområdet og Haderslev er gået sammen om at hjælpe virksomhederne i Syddanmark med at få den arbejdskraft, de har brug for. Med den fælles rekrutteringsservice kan en virksomhed henvende sig i ét jobcenter og få kandidater fra alle 7 jobcentre.

Kommunerne, som tæller Kolding, Fredericia, Vejen, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejle, udmønter med samarbejdet en politisk aftale om at yde virksomhederne bedre hjælp til rekruttering, for at styrke området som det vigtigste vækstcenter i Vestdanmark.

- Vi ønsker, at virksomhederne får den bedste vare blandt vores 7 jobcentre. Med den fælles rekrutteringsservice flytter vi fokus over på virksomhedernes behov, så de oplever at få hurtig og effektiv hjælp ved første henvendelse i ét jobcenter, siger formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune, Kjeld Kjeldsen (V).

Sideløbende med at den fælles rekrutteringsservice åbnes, vil de 7 jobcentre samarbejde om at skabe et fælles grundlag for deres service og kontakt med virksomhederne.

Én indgang og ingen omstilling
- Det er et ambitiøst projekt, og den fælles rekrutteringsservice stiller store krav til jobcentrene. Det er vigtigt, at virksomhederne oplever et højt serviceniveau i alle jobcentre, og derfor vil vi arbejde med at få fælles mindset, adfærd og kompetencer, når vi yder service til virksomhederne, siger formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Haderslev Kommune, Karl-Erik Olesen (R).

I praksis har hvert jobcenter ét telefonnummer, som er målrettet virksomhederne. Den medarbejder, som tager telefonen, har ansvar for at komme virksomhedens behov i møde ved først at henvende sig til kolleger internt i jobcentret, og dernæst til kolleger i de øvrige 7 jobcentre. Virksomheden vil ikke blive stillet om, men opleve en samlet service fra jobcentrene.

 

mk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/syv-kommuner-gaar-sammen-om-jobcentre

GDPR