KØBENHAVN / AARHUS / ODENSE: Børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vangs (S) udspil til en ændring i finansieringen af privatskolerne får nu opbakning i to andre større kommuner. Sammen med Borgerrepræsentationen foreslår Vang at reducere loftet på statens finansiering af privatskolerne og gøre tilskuddet afhængigt af, om skolen optager elever med ressourcesvag baggrund - et såkaldt socialt taxameter, der allerede gælder for folkeskolerne. Forslaget blev over en bred kam afvist på Christianborg, men ikke ude i landet, skriver Information:
- Jeg er meget begejstret for Anne Vangs forslag, siger Olav Rabølle Nielsen (S), medlem af børne- og ungeudvalget:
- Vi oplever samme problemer med, at forældre fravælger de folkeskoler, der i forvejen har mange tosprogede elever fra socialt belastede områder. Det skaber en dominoeffekt, hvor de svage elever bliver svagere, fordi der ikke er ressourcestærke elever tilbage til at hæve niveauet. Det frie skolevalg er ikke længere et tilvalg af privatskoler, fordi man ønsker en bestemt pædagogik eller et bestemt værdigrundlag. Det er en fravalgsordning, hvor flere vælger eliten til og fællesskabet fra.
Også Jan Ravn Christensen (SF), formand for børne- og ungeudvalget i Aarhus, bakker op om Anne Vangs forslag:
- De fleste privatskoler tager ikke nok socialt ansvar, og de er ikke med til sikre sammenhængskraften i samfundet. Det er fint med krav til privatskolerne. Hvis de kun optager ressourcestærke elever, skal de kunne mærke det på pengepungen. Privatskolerne udgør en klar udfordring i Aarhus, selvom det selvfølgelig er en større udfordring i København.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.