dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Terapi hos TUBA fortsætter

Selvom puljemidlerne til TUBA - Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere - udløber i 2015, kan projektet køre videre
2. DEC 2014 11.43

MARIAGERFJORD: Unge nordjyder, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, skal også næste år have et tilbud om terapi og rådgivning, fortæller DR Nordjylland. Det skal hjælpe dem til at komme videre i tilværelsen med arbejde og uddannelse.

Tilbuddet hedder TUBA - Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere - og ligger i Mariagerfjord Kommune.

De puljemidler, der finansierer TUBA, udløber i midten af 2015. Og der har været diskussion om, hvordan finansieringen af tilbuddet skulle fortsætte, når puljemidlerne hører op. Nogle af brugerne kommer nemlig fra andre kommuner end Mariagerfjord.

Men nu er kommunen blevet enig med TUBA om at betale halvdelen af udgifterne til at drive tilbuddet.

- Med de tilbagemeldinger, jeg får, så er det en succes. Der er mange borgere, der er kommet hjulpet og bedre ud på den anden side, siger socialdemokraten Mette Binderup, formand for udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune.

Hun mener, det er en stor gevinst, hvis nogen bliver hjulpet videre i uddannelse eller til at kunne forsørge sig selv.

rp

 

Puljemidlerne til TUBA udløber 30. juni 2015. Derefter vil Mariagerfjord Kommune skyde godt 260.000 kr. i projektet.

TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/terapi-hos-tuba-fortsaetter

GDPR