dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Tillidsreform, innovations­barometer og masser af erfaringer

Parterne på det offentlige arbejdsmarked mødtes i dag for at drøfte det fremtidige arbejde med modernisering af den offentlige sektor

Med afsæt i parternes aftale om principper for samarbejde om modernisering blev der på et møde i Økonomi- og Indenrigsministeriet i dag gjort status på arbejdet med at forny den offentlige sektor.

- Velfærden skabes, når borgerne møder veluddannede og velmotiverede offentlige ansatte. Det er ikke mindst på den enkelte offentlige arbejdsplads, at ledere og medarbejdere gennem en tæt og tillidsfuld dialog kan gøre tillidsreformen til virkelighed og udvikle velfærden til gavn for patienten på sygehuset, de plejekrævede ældre samt børn og unge på folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

På mødet præsenterede Center for Offentlig Innovation bl.a. forventninger til et kommende innovationsbarometer for den offentlige sektor, og den tværoffentlige udviklingsenhed MindLab, gjorde status på erfaringerne fra arbejdet med at udvikle nye styringsformer i den offentlige sektor.

Enighed om tillid, samarbejde og effektivitet
Regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne er enige om at prioritere samarbejdet om at fremme bl.a. tillid, samarbejde og effektivitet på de offentlige arbejdspladser i kommuner, regioner og stat.

- Tillidsreformen kan kun lykkes, hvis vi står sammen om den. Derfor glæder det mig, at vi på centralt niveau er enige om retningen. Men samarbejdet og involvering af medarbejderne skal ske overalt på arbejdspladserne, hvis det for alvor skal gøre en forskel for borgerne, siger Formand for OAO-Kommunal/Regional Bodil Otto.

Hun bakkes op af KL's formand, og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V)

- KL lægger vægt på, at vi i fællesskab gør en indsats for at finde nye veje til at gennemføre den store omstillingsproces, som kommunerne er i gang med. Vi skal holde et knivskarpt fokus på, at det handler om at skabe bedre resultater for borgerne og få mest muligt for ressourcerne. Vi skal i vores søgen efter nye løsninger benytte os af såvel medarbejderes som borgernes indsigt, viden og erfaring for ledelse og styring.

 

Tillidsreformen består af syv principper for samarbejdet om moderniserig:
1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater
2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen
3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar
4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation
5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker
6. Ledelse og engagement skal fremme innovation
7. Offentlig service skal iddrage borgernes ressourcer

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/tillidsreform-innovations-shy-barometer-og-masser-af-erfaringer

GDPR