Søgaardlejren få kilometer nord for den dansk-tyske grænse har indtil nu kostet cirka syv mio. kr. at oprette og drive, uden at den overhovedet har været taget i brug som opholdssted for flygtninge, skriver Flensborg Avis. Noget lignende gør sig ifølge avisen gældende i Vordingborg, hvor et andet tomt center indtil videre har kostet knap otte mio. kr.
Avisen oplyser efter at have fået aktindsigt, at det kostede 4,8 mio. kr. at etablere Søgaardlejren, mens driftsudgifterne anslås til 800.000 kr. om måneden - et beløb hvor personaleudgifter ikke er medregnet. Samtidig oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at der med de aktuelle flygtningetal ved den dansk-tyske grænse fortsat ikke er grund til, at lejren skal tages i brug.
Men situationen kan ændre sig hurtigt. Sker der en markant stigning i tilstrømningen af flygtninge til Danmark, vil modtagecentrene kunne blive centrale for en hensigtsmæssig afvikling af grænsekontrollen, lyder det fra Justitsministeriet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.