De fleste af landets kommuner har ikke overblik over, om borgere må vente længe på at få behandlet sager om tildeling af kontanthjælp, førtidspension, handicaphjælp og lignende.
For selv om hver enkelt kommune sætter konkrete mål for, hvor lang tid det skal tage at behandle sådanne sager, så holder kommunerne ikke øje med, hvordan det går i praksis. Det viser en undersøgelse, som den juridiske tænketank Justitia har lavet.
Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia, "undrer" sig over undersøgelsens resultater. For en af konsekvenserne er, at kommunalbestyrelserne ikke kan sætte ind med flere sagsbehandlere eller omprioritering de steder, hvor der er problemer.
- Problemet er her, at vi ikke ved, om der er lange ventetider. Det er i sig selv et problem. For det betyder, dels at kommunalbestyrelserne ikke selv kan holde øje med, hvordan det går, og at der ikke bliver skredet ind, hvor det virkelig går skævt.
- Men det betyder også, at Ankestyrelsen ikke kan inddrage det, når de fører tilsyn med kommunerne, siger hun.
Bliver ikke fulgt op
I undersøgelsen er alle Danmarks 98 kommuner blevet bedt om at oplyse, hvor lang tid de i gennemsnit bruger på sagsbehandling inden for 17 lovområder. De blev spurgt i 2020 om, hvordan det så ud i 2019.
88 af kommunerne har svaret. Og ingen af dem har kunnet oplyse, hvad deres gennemsnitlige sagsbehandlingstid er.
- Vi kunne se på deres hjemmesider, at de havde nogle frister, de havde sat for sig selv. Men der bliver åbenbart ikke rigtig fulgt op på det, siger Birgitte Arent Eiriksson.
- Mange af dem fortalte, at det skyldtes it-problemer. At man ikke kan måle det, og at man derfor skal gennemgå hvert enkelt sag, siger hun.
Som det er i dag, er kommunerne ifølge dansk lov forpligtet til at fastsætte nogle mål for, hvor længe en borger skal vente for at få behandlet sin sag hos kommunen inden for en række områder. Men de har ikke pligt til at føre kontrol med, hvor langt tid sagsbehandlingen reelt tager. Om fristerne overholdes, eller om de ikke overholdes.
Ét af to fokuspunkter
Rundt om i kommunerne er der dog ifølge Justitia enkelte afdelinger, som rent faktisk holder øje med sagsbehandlingstiderne. Det vil ofte være i forbindelse med bygge- og miljøgodkendelser, men altså ikke på socialområdet.
- Et af problemerne er, at de sidder og laver nogle mål, som egentlig bare er interne mål. Men om de så når de mål, og om fristerne er realistiske, tjekker de ikke op på, siger Birgitte Arent Eiriksson.
En af forklaringerne kan ifølge Birgitte Arent Eiriksson være, at kommunerne i flere år har gjort en indsats for, at afgørelserne i flere tilfælde er korrekte. Hun ser dog gerne, at kommunerne i fremtiden i langt højere grad forpligtes til at måle og indberette oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider.
- Det, der har betydning for borgerne, er to ting: De vil gerne have en korrekt afgørelse. Men de vil også gerne have en afgørelse inden for rimelig tid. De ting følges ad.
- Vi har i så mange år haft fokus på det første. Det er også godt. Men det andet med sagsbehandlingstider er der ikke rigtig blevet talt om, siger hun.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
