ODENSE: Erhvervslivet i Odense har det skidt, og Danmarks tredjestørste by sakker bagefter København, Aarhus og Aalborg. Den fynske hovedstad kæmper med forkølede væksttal, og arbejdsløsheden er den syvendehøjeste i Danmark, viser en analyse, som Odense Kommune offentliggør i eftermiddag. Det refererer flere medier Børsen for.
Derfor præsenterer borgmester Anker Boye (S) i dag på et pressemøde medlemmerne af Odense Business Task Force – en gruppe toperhvervsfolk som skal sikre, at at kommunen får det maksimale ud af den situation, byen står i: For på den ene side er Odense som traditionel industriby blevet ekstra hårdt ramt af krisen i 2008. På den anden side har byen netop nu en historisk mulighed med investeringer og byudviklingsprojekter for 25 milliarder i de kommende år. Investeringer, der kan give op til 38.000 job frem til 2020, oplyser kommunen.
- Interessen for udvikling i Odense overvældende. Hele byrådet har arbejdet hårdt for at vende udvikling. Nu skal vi simpelthen have det sidste afgørende skub af en flok ekstremt dygtige erhvervsfolk, som kan og tør give os klar besked. Jeg er sikker på, at det er det, der skal til for at Odense for alvor er tilbage i topform, siger Anker Boye.
Formanden for Odense Business Task Force er allerede offentliggjort. Det er tidligere topchef Lars Nørby Johansen. Han har selv sammensat sit hold af toperhvervsfolk, der blandt andre rummer Arla-topchef Peder Tuborgh og tidligere Falck-boss Lars Nørby Johansen, som selv er født og opvokset på Fyn, oplyser Børsen ifølge flere medier.
- Odense har nogle strukturelle problemer og nogle kæmpe muligheder lige nu. Borgmesteren og økonomiudvalget viser stor virkelyst og mod, og har givet os frie rammer til at komme med vores anbefalinger. Dem fremlægger vi til august - og vi har ikke tænkt os at lægge fingrene mellem, siger formand Lars Nørby Johansen.
Odense Business Task Force vil være en hurtigarbejdende gruppe, der allerede fremlægger deres anbefalinger for økonomiudvalget i august, således at anbefalingerne kan nå at indgå i budgetforhandlingerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.