AABENRAA: Der er kommet betydeligt flere 18-24-årige i uddannelse eller job i Aabenraa Kommune. Samtidig er antallet af svage unge på kontanthjælp nedbragt. Det oplyser kommunen. For tre år siden besluttede byrådet, at medarbejdere fra Jobcentret, Børn & Familie og Ungdommens Uddannelsesvejledning fysisk skulle sidde samme sted, på Jobcenter Aabenraa, så de tre instanser dagligt kan arbejde på tværs af deres forskellige indgange til unge og ledighed. Formålet er at få flere unge i uddannelse eller i job.
Og tallene viser nu, at flere 18-24-årige er kommet i uddannelse eller i job i perioden fra april 2011 til april 2012. Eksempelvis er andelen af 18-årige i uddannelse eller job steget fra 86 til 91 pct. og andelen af 24-årige fra 71 til 78 pct. Samtidig har færre i samme aldersgruppe fået kontanthjælp. Der er et markant fald i de to svageste grupper, matchgruppe 2 og 3, som kendetegnes ved ikke at være umiddelbart job- eller uddannelsesparate. Nærmere bestemt et fald for de to matchkategorier på 40 personer.
- Vi indså i 2009, at vi skulle gribe problemet an på en helt ny måde. Ved at bringe de tre instanser sammen i Ungeindsatsen kommer medarbejderne uvilkårligt til at se situationen for den enkelte unge fra flere sider. Der bliver flere indgange til at få den unge videre, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget Jan Toft Jensen (S).
bi
FAKTA: UU Aabenraas placeringsstatistik, der viser, hvor mange unge der er i uddannelse eller job i de forskellige aldersgrupper fra april 2011 til april 2012:
18-årige fra 86 til 91 pct.
19-årige fra 83 til 87 pct.
20-årige fra 79 til 85 pct.
21-årige fra 77 til 84 pct.
22-årige fra 75 til 81 pct.
23-årige fra 76 til 76 pct.
24-årige fra 71 til 78 pct.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.