KØBENHAVN: Ved at indrette tværfaglige team med hele paletten af behandlere og eksperter, kan landets kommuner hjælpe borgerne hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet og samtidig begrænse samfundets milliardudgifter til sygedagpenge.
Det er konklusionen i et gigantisk nationalt forskningsprojekt om sygefravær, der bliver offentliggjort torsdag, fortæller Politiken.
Alene i Københavns Kommune er det lykkedes at nedbringe sygefraværet med 17,4 procent eller med mere end fem uger per sygemeldt københavner i en toårig forsøgsperiode, hvor et team af kommunale eksperter har håndteret op mod 1.400 langtidssygemeldte borgere.
bi
Sygedagpenge koster hvert år det danske samfund 14,3 mia. kr. Men for de kommuner, der kan få faglige team til at fungere, er der økonomiske gevinster at hente, viser projektet.
I Københavns Kommune er den samlede samfundsøkonomiske besparelse i gennemsnit 12.500 kroner per sygesag.
(Kilde: Politiken)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.