dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Uacceptabelt med så mange fejl i børnesager

DEBAT Der er behov for, at kommunerne begynder at tænke flere forskellige fagligheder og kompetencer ind i forvaltningens arbejde, mener Socialpædagogernes formand Benny Andersen
2. NOV 2012 12.59

Fejl i 77 ud af 100 børnesager i Esbjerg og i 82 ud af 100 i Rebild. Sådan lyder dommen fra Socialministeriets Særlige Taskforce, der har til opgave at kulegrave den kommunale sagsbehandling i de særligt tunge børnesager. Det er jo rystende.

Der er i den grad brug for et løft til kommunernes børnearbejde, og en oplagt mulighed er at tænke flere forskellige fagligheder og kompetencer ind i forvaltningens arbejde. Kommunen kan med stor fordel – både fagligt og økonomisk – bruge de kompetencer, der allerede er til stede blandt de ansatte på anbringelsesstederne.

De ville kunne kvalificere børnesamtaler og inddragelsen af børnene, det ville kunne kvalificere forældreevne-undersøgelser. Alt sammen områder, der halter, som det er nu. Der er jo også en lang række sundhedsfaglige kompetencer, det ville være relevant at inddrage – sundplejerskerne eksempelvis.

Vi taler ikke om at flytte myndighedsopgaven, men om at opkvalificere kommunernes børnearbejde. Det er en stor og kompleks opgave, som kræver bred faglighed og mange forskellige kompetencer. Men kompetencerne er derude – kommunerne skal bare inddrage dem i børnesagerne.

Der er allerede nu kommuner, som med succes organiserer arbejdet sådan, at de nødvendige kompetencer kommer i spil i børnesagerne. Og at det i sidste ende gavner de udsatte børn. De kommuner skal de andre lære af.


Formand for SL, Benny Andersen

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/uacceptabelt-med-saa-mange-fejl-i-boernesager

GDPR