
Direktør for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Nanna Hvidt var hurtigt ude med en kritisk kommentar, få timer efter det stod klart, at DIIS efter alt at dømme skal skifte postnummer fra 2100 til 8000. I en pressemeddelelse skrev hun blandt andet:
DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier protesterer skarpt imod eventuelle planer om at flytte instituttet bort fra nærheden til landets beslutningstagere. (...) Sikkerhedspolitisk og udenrigspolitisk betyder nærheden til de relevante ministerier meget, og skiftende ministre har udtrykt deres påskønnelse af, at DIIS 'ikke viger tilbage for at besvare følsomme politiske spørgsmål fra regeringen eller Folketinget', at DIIS er 'en uvurderlig guide der hjælper os til at forstå kompleksiteten i en skiftende verden.' Meget er muligt via teknologi, men det direkte interview med journalistens mulighed for at spørge ind til emner er den stærkeste formidling af forskernes viden.
Den kritik preller dog fuldstændig af på udenrigsminister Kristian Jensen (V). I en mail til dknyt medgiver han, at DIIS er en vigtig sparringspartner for regeringen på udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder, men han ser ikke noget problem i, at instituttet nu skal placeres 300 km fra magtens midte.
- Jeg er sikker på, at DIIS også i Aarhus kan videreføre deres gode arbejde. Aarhus er en by med mange kompetencer, et godt opland og et solidt og velfunderet udenrigspolitisk miljø på universitetet. Der er ingen tvivl om, at Udenrigsministeriets dør altid vil være åben for DIIS, og at vi vil fortsætte det tætte samarbejde, uanset hvor i landet DIIS er placeret, skriver han.
Da DIIS er en selvejende institution, skal der en lovændring til, hvis DIIS skal flyttes til Aarhus. Det vil altså kræve et flertal i Folketinget. Lovændringsforslaget vil blive skriftlig fremsat for Folketinget den 25. februar, og førstebehandlingen er sat til den 3. marts.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.