Udgifterne har lige siden årtusindskiftet ligget på samme niveau, nemlig på omkring 15-17 mia. kr. om året. Det viser en undersøgelse foretaget af Rockwool Fonden af de samlede udgifter, hvor der er taget højde for inflation ved at lave sammenligningen i faste 2011-priser.
Udgifterne løb tilbage i år 2000 op i knap 16 mia. kr. Mere præcist blev der det år brugt 15,5 mia. kr. – et beløb der i 2011 tilsvarende lød på 16,1 mia. kr. målt i faste 2011-priser. Der har altså ikke – i løbet af den 11 år lange periode – været tale om nogen eksplosiv vækst i udgifterne til anbringelser af børn og unge. Tværtimod har området i udpræget grad været stabilt, rent økonomisk.
Ændret finansieringsmodel
Alligevel finder historierne om stigende udgifter jævnligt vej til avisernes spalter. Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenheds analyse af udgifterne til anbringelser ser forklaringen ud til at skulle findes i, at kommunerne har oplevet stigende udgifter til anbringelser, fordi de har overtaget en stadig større del af de samlede udgifter.
Det skyldes, at der siden årtusindskiftet er gennemført to ændringer af finansieringsmodellen, der afgør, hvordan staten og kommunerne deles om udgifterne. Ændringerne, der trådte i kraft i henholdsvis 2002 og 2007, er gennemført med det sigte, at kommunerne – der træffer afgørelser om at anbringe børn og unge uden for hjemmet – også skal bære det økonomiske ansvar.
Før reformen i 2002 bar kommunerne 64 pct. af de samlede udgifter til anbringelser. Det steg med reformen til 74 pct. Efter kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde finansieringsansvar. Samtidig overtog kommunen dog også en del af de tidligere amters beskatningsgrundlag, hvorved kommunernes relative udgiftsniveau er forblevet nogenlunde konstant.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
