THISTED: Tirsdag eftermiddag fik et halvt hundrede asylansøgere, som i nogle måneder har været indkvarteret på Hanstholm Camping besked på at pakke deres ejendele og holde sig klar, så de mandag kan fordeles på asylcentre i andre kommuner. Det skriver Nordjyske.
Beslutningen er truffet af Udlændingestyrelsen som reaktion på, at et flertal i Thisted Kommunalbestyrelse for en uge siden besluttede dels at reducere antallet af faste pladser på asylcentret i Hanstholm fra 330 til 280, dels at afvikle 150 midlertidige asylpladser. Thisted Kommune driver asylcentret på kontrakt med Udlændingestyrelsen.
Styrelsens hurtige reaktion kommer bag på borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V), som forklarer, at det ikke var tanken, at sidste uges beslutning skulle udmøntes fra den ene dag til den anden. Borgmesteren vil heller ikke gætte på, hvordan kommunens fremtidige samarbejde med Udlændingestyrelsen bliver.
Opdateret 9. marts 2015: Udlændingestyrelsens presseafdeling oplyser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den nye beslutning i byrådet og flytningen af flygtninge fra Hanstholm Camping, som har haft en række nødpladser i direkte kontrakt med styrelsen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.