dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Udsatte børn trækker nedad i dagtilbud

KORT NYT
15. DEC 2015 10.02

Børn fra ressourcesvage hjem trækker ressourcestærke børn med ned. Ikke omvendt. Det viser en undersøgelse baseret på registerdata for 62.169 børn, omfattende børnenes baggrund og institutioner samt test fra alle folkeskolelever i 2. klasse sidste år. Analysen er foretaget af Bureau 2000 for fagforbundet FOA, hvis medlemmer blandt andet er pædagogmedhjælpere og dagplejere.

Blandt konklusionerne er, at jo flere børn i en børnehave, hvis forældre er ressourcesvage, jo dårligere klarer barnet sig i indskolingen - også selv om barnet kommer fra et hjem med masser af ressourcer, viser undersøgelsen ifølge Ugebrevet A4. I 2. klasserne ved landets mindst belastede folkeskoler fik eleverne med ressourcestærke forældre gennemsnitligt 61 ud af 100 point i en dansktest, hvis de kom fra en belastet børnehave. Kom de ressourcestærke elever derimod fra en af landets mindst belastede institutioner, fik de i gennemsnit 66 point, fremgår det af undersøgelsen.

Endnu mere markant er forskellen, hvis man ser resultaterne for de udsatte børn. De klarer sig nemlig endnu dårligere i skolen, hvis de har delt institution med mange andre belastede børn, viser undersøgelsen. Børnene er i analysen karakteriseret som udsatte, hvis deres forældre ikke har anden uddannelse end folkeskolen, eller hvis begge forældre primært lever af kontanthjælp eller pension.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/udsatte-boern-traekker-nedad-i-dagtilbud

GDPR