dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Udsatte skal føle sig anerkendt

Fælles værdier for mødet med samfundets mest udsatte borgere
KORT NYT
28. JUN 2012 8.28

KØBENHAVN: En social- eller sundhedsmedarbejder, der udviser omsorg, medmenneskelighed og respekt over for de socialt udsatte, og som møder den udsatte med en åben ligeværdig kommunikation. Det er blot nogle af de værdier, som ifølge rapporten 'Fælles Værdier', skal sikre, at socialt udsatte føler sig anerkendte, når de henvender sig til social- og sundhedssystemet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social- og Integrationsministeriet står bag rapporten.

Baggrunden for rapporten er, at mange socialt udsatte oplever kontakten til social- og sundhedssystemet negativt. Dette får nogle udsatte til at vende systemerne ryggen, og derved risikerer de, at de ikke får den hjælp og støtte, de har behov for. Derfor har Rådet for Socialt Udsatte anbefalet, at der formuleres fælles værdier for det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte.

I rapporten giver dr.scient.soc. Søren Juul og chefkonsulent Erik Riiskjær deres bud på, hvilke værdier der bør være styrende for et anerkendende og respektfuldt møde med socialt udsatte. Forfatterne fremhæver blandt andet følgende nøgleord:

• fokus på borgerens rettigheder
• ægte og ærlig information
• reelle muligheder for medinddragelse
• at der handles i fortrolighed og så vidt muligt i fælles forståelse med borgeren
• værdsættelse og synliggørelse af borgerens perspektiver

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/udsatte-skal-foele-sig-anerkendt

GDPR