dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Udsatteråd til topmøde for første gang

Formændene for landets 22 udsatteråd skal diskutere rådenes betydning og erfaringsudveksle på tværs af kommunegrænser
28. AUG 2013 14.40

VEJLE: Hvordan ser fremtiden ud for udsatteråd? Det er hovedtemaet, når udsatteråd fra hele Danmark samles i Vejle for at diskutere rådenes betydning i dag og fremover.

- Det er meget forskelligt, hvordan udsatterådene i Danmark er sammensat, og hvad der optager rådene, for der er ingen decideret politik på området. Når vi mødes den 4. september er det for at dele ud af vores erfaringer: Hvad går godt? Hvad går mindre godt? Og på den baggrund lave et notat til folketingspolitikerne, hvor vi samler op på vores erfaringer og kommer med et bud udsatterådenes fremtid i Danmark - også for at skabe en fælles retning, siger Cliff Kaltoft, formand for Vejle Kommunes udsatteråd.

Ét har rådene tilfælles - nemlig ønsket om at forstærke et fælles ansvar for de allersvageste i samfundet og være deres talerør i forhold til bl.a. de kommunale indsatser på området. I Danmark kan stort set alle grupper med noget på hjertet komme til orde. På nær de udsatte grupper. De halter ofte bagud - fordi de bliver glemt, overset eller har sværere ved at trænge igennem. De har derfor brug for andre til at tale deres sag. Det er, hvad udsatterådene er sat i verden for, og de har - ifølge Cliff Kaltoft - en klar berettigelse og er med til at gøre en forskel:

- Vi sørger for, at kommunerne har et kontinuerligt fokus på de udsatte grupper, f.eks. ved at rådgive dem og komme med nye perspektiver i forbindelse med en politisk beslutning, en strategiproces mv. Ofte kan en ny politisk beslutning have konsekvenser - ofte utilsigtede - for de socialt udsatte, og så er vi klar til at agere vagthund og minde beslutningstagerne om ikke at glemme de udsatte.

I alt 22 kommuner i Danmark har udsatteråd, som taler de socialt udsattes sag. De socialt udsatte er hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, alkoholmisbrugere og etniske minoriteter. Mennesker, som lever i udkanten af det sociale fællesskab.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/udsatteraad-til-topmoede-for-foerste-gang

GDPR