Regeringen vil gøre det mere attraktivt at arbejde og medvirke til kampen mod langtidsledighed. Det skal ske ved at sikre kontanthjælpsmodtagere en økonomisk bonus, hvis de kommer i arbejde. Tiltaget er rettet mod personer, der har været ledige i mindst et år og består af en skattefri bonus på op til 1500 kr. om måneden, som kun udbetales i andet halvår 2015.
Målgruppen for udspillet udgør godt 110.000 personer. Heraf er omkring 100.000 kontanthjælpsmodtagere, mens resten er modtagere af uddannelseshjælp og personer på ledighedsydelse eller folk i såkaldte ressourceforløb. Regeringen har ikke noget bud på, hvor mange personer jobbonus-ordningen isoleret set vil skaffe i arbejde, men at der samlet set i perioden vil komme 10.000 til 15.000 flere i arbejde.
Regeringen ønsker, at ordningen skal træde i kraft 1. juli og gælde resten af året. Forslaget er et af cirka 50 vækstinitiativer fra regeringen og det sidste initiativ i regeringens vækstpakke. Den borgerlige opposition kalder udspillet et valgoplæg.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.