
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) nedsætter nu et nyt udvalg, der skal afklare reglerne for anvendelse af magt mod anbragte børn og unge. Reglerne for anvendelse af magt er uklare og problematiske, og ministeren finder derfor en større undersøgelse af området nødvendig.
Reglerne kan tolkes og anvendes forskelligt, og magtanvendelsesudvalgets opgave bliver at komme med forslag til et nyt regelsæt, hvor det sikres at der ikke sker overgreb mod barnet eller den unges selvbestemmelse og integritet.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger:
- Vi har desværre set flere eksempler på, at børn og unge anbragt uden for hjemmet oplever deres grænser overskredet og krænket. Reglerne omkring magtanvendelse er netop til for at dæmme op imod sådanne overgreb, men når disse regler er uklare, kan der ske svigt mod børn og unge. Det er derfor vigtigt, at vi med et kompetent udvalg får klarlagt de juridiske og etiske grænser på dette område, så magtanvendelsen aldrig erstatter omsorg og socialpædagogisk bistand.
Regeringen har udpeget direktør Jens Møller fra Folketingets Ombudsmand til at være formand for udvalget, og udvalget vil blive bredt sammensat med eksperter, praktikere og organisationerne på området. En tidligere anbragt ung, bliver også inviteret til at deltage i udvalgets arbejde.
Reglerne for magtanvendelse har til formål at beskytte anbragte børn og unge mod unødvendig magtudøvelse. Reglerne beskriver, i hvilke situationer pædagoger og plejeforældre undtagelsesvist må anvende magt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.