HOLBÆK: Det er ulovligt, når Holbæk Kommune henviser kontanthjælpsmodtagere til billige lejligheder i andre kommuner for at slippe for give borgerne boligstøtte.
Det siger professor og dr. jur.Kirsten Ketscher om en række sager fra Holbæk, DR Sjælland har omtalt, hvor kontanthjælpsmodtagere har fået valget enten at flytte til billigere boliger i andre kommuner eller miste deres boligstøtte, hvis de bliver boende.
- Der er kun ét hensyn i Holbæk Kommune, og det er kommunekassen. Hvordan borgerne har det, deres velfærd osv. indgår ikke i den afgørelse, jeg har set, og det er ikke lovligt, siger Kirsten Ketscher til DR Sjælland.
Holbæk ændrer praksis
Sagen fra Holbæk Kommune startede med en 51-årig mand på kontanthjælp, som efter et helt liv i Holbæk by blev tilbudt en bolig i Korsør for at beholde sin boligstøtte. Det vakte mandag protester i nabokommunen Slagelse og hos formanden for Dansk Socialrådgiverforening Maibritt Berlau.
Nu ændrer Holbæk Kommune så praksis. På et møde i arbejdsmarkedsudvalget onsdag skal politikerne beslutte, om Holbæk Kommune fremover alene betragter en bolig som rimelig, hvis boligen er beliggende i kommunen.
Det vil koste kommunen 250.000 - 500.000 kr. årligt i manglende besparelse. Det forventes, at politikerne følger indstillingen fra forvaltningen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.