GLADSAXE: Alt for mange unge får aldrig begyndt på en uddannelse eller gjort den færdig. Derfor har Gladsaxe Kommune oprettet en Ungeenhed, der skal hjælpe flere unge til en uddannelse. Der kommer mere sammenhæng i indsatsen på tværs af afdelingerne, og samtidig får de unge én samlet indgang til kommunen, oplyser den.
Den nye enhed er for unge i alderen 15 til og med 29 år. Den skal både arbejde forebyggende og fastholdende, altså sikre at de unge kommer i gang med en uddannelse og samtidig hjælpe frafaldstruede unge videre i deres uddannelse.
Ungeenheden består af en tværfaglig palet af medarbejdere fra henholdsvis Jobcentret, Familieafdelingen, Psykiatri- og Handicapafdelingen, Den Boligsociale Enhed og UU-Nord. Fælles for dem er, at de alle har uddannelse som et mål for deres vejledning af de unge. Samtidig kan medarbejdernes tværfaglige tilgang kaste flere nuancer på den unges situation og give bedre og mere langsigtede planer for den unge.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.