
Dansk Arbejdsgiverforening melder ifølge Ritzau danske virksomheder klar til at tage samfundsansvar og give arbejde til flygtninge, men samtidig afgiver virksomhederne selv den modsatte melding i en Greens-analyse i dagbladet Børsen. Begge meldinger kommer på en dag, hvor trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne muligvis når deres afslutning i form af en en aftale om, hvordan flere flygtninge kan komme i job.
- Virksomhederne har jo grundlæggende en interesse i at sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft, og at så mange som muligt har et job i stedet for at være på offentlig forsørgelse, siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, DA, om de virksomheder DA repræsenterer.
Virksomhederne selv siger noget andet. Kun 16 pct. har planer om at ansætte en eller flere flygtningen, og hele 60 pct. har udtrykkeligt ikke. Analysen bygger på svar fra 417 topchefer ud af 2334 adspurgte.
Men Børsen har stillet de forkerte spørgsmål, mener DA's viceadministrerende direktør Pernille Knudsen ifølge Ritzau:
DA: Jobcentrene skal banke på døren
- 60 pct. siger, at de ikke planlægger det. Men det betyder jo ikke, at de ikke vil, siger hun om viljen til at ansætte flygtninge.
- Det er ikke, fordi virksomhederne helst er fri for at ansætte flygtninge, men deres udgangspunkt er jo ikke at drive integrationsindsats, men at drive virksomhed. Derfor skal jobcentrene banke på døren. Jobcentrene har været for dårlige til at banke virksomhederne op og gøre opmærksomme på, at der er nogle flygtninge i kommunen, som skal have hjælp til at åbne døren ind til arbejdsmarkedet, siger Pernille Knudsen til Ritzau.
Ifølge Greens-analysen i Børsen er det manglende danskkundskaber, der er den helt store hindring for at virksomhederne vil ansætte flygtninge. Det gør kommunikation vanskelig og risikoen for fejl stor. Men selv blandt de, der sådan set godt kunne beskæftige ikke-dansktalende, er der en modvilje mod at gøre det, og her er de vigtigste hindringer manglende kompetencer og bureaukratiske hindringer. Sidstnævnte er ifølge analysen i Børsen afgørende for 34 pct. af topcheferne.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.