dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Utilpasset fodboldhold suspenderet

Dansk Boldspil Union kritiserer Københavns Kommune for at svigte sit ansvar over for et fodboldhold for en gruppe utilpassede unge

KØBENHAVN: 'Ikke godt nok'! Sådan lyder beskeden fra Dansk Boldspil Union (DBU) til Københavns Kommune, efter et fodboldhold, der er en del af Københavns sociale indsats for utilpassede unge, i en række kampe har opført sig groft truende overfor dommere og spillere. Det skriver DR København.

Foldboldklubben er en del af 'Upload 18+' som er et kommunalt værested for bande- og kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Men de unge har opført sig så dårligt på fodboldbanen, at der er anmeldt tre sager til disciplinærudvalget, efter at de har været på banen.

På trods af det, har kommunen ikke grebet ind, og det går ikke, mener man i DBU København. For hvis København vælger at betale for, at de utilpassede unge kan være med i turneringen, men ikke sender nok personale med, der kan håndtere de problemer, der opstår, har kommunen svigtet, mener man i den lokale fodboldunion.

- De må møde op og deltage aktivt, og det har jeg en fornemmelse af, at man ikke har gjort, siger Henrik Ravnild, der er bestyrelsesformand i DBU København til DR København.

Hold står til udsmidning
Derfor har den lokale fodboldunion nu suspenderet fodboldklubben Upload 18 i denne sæson, og holdet står til at blive smidt helt ud af ligaen, hvis de ikke forbedrer deres opførsel i næste sæson.

- For det går ikke, at de truer dommeren eller truer modstandere. Det hører ikke til - hverken på fodboldbanen eller i samfundet i øvrigt, siger Henrik Ravnild.

Sagen får ifølge DR København de borgerlige partier på Københavns Rådhus til at kræve en redegørelse fra Socialborgmester Jesper Christensen (S).

- Jeg er rystet over at høre, at et projekt under socialforvaltningen har disciplinære problemer, og at folk ikke kan opføre sig ordentligt, siger gruppeformand for de konservative i København, Jakob Næsager, der ligesom Venstre og Dansk Folkeparti også vil tage sagen op i socialudvalget.

'Det er smadderærgerligt'
Jesper Christensen understreger, at det ikke er i orden at opføre sig, som holdet har gjort. På spørgsmålet, om kommunen ikke selv burde have trukket holdet ud af turneringen, når det har vist sig, at de ikke kan opføre sig ordentligt, siger han.

- Jeg synes, det er smadderærgerligt, at vold og trusler også er en del af idrætslivet. Jeg synes, man finder det alt for mange steder. Som sagt er der tale om groft sprogbrug her, og det tror jeg, man ser en del af, og det er ikke i orden.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/utilpasset-fodboldhold-suspenderet

GDPR