FOLKETINGET: Regeringen vil ikke bruge de 2,4 mia. kr., som omprioriteringsbidraget frigiver fra kommunerne næste år, på skattelettelser. Det klare løfte afgiver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) under onsdagens hastesamråd om netop omprioriteringsbidraget.
- Regeringen vil anvende de frigjorte midler som følge af det kommunale omprioriteringsbidrag til borgernær velfærd. Det betyder, at pengene fra omprioriteringsbidraget ikke kan gå til skattelettelser, sagde Claus Hjort, der ellers tidligere har udtalt, at bidraget godt kan gå til afgifts- og skattelettelser.
Finansministeren vil ikke løfte sløret for, om kommunerne også kan forvente at få ført besparelserne tilbage i 2018 og 2019. Det vil blive afgjort i forhandlinger med kommunerne og finansloven, understreger han. Hvis Folketingets partier ønsker indflydelse på, hvor pengene bruges, så sker det i finanslovsforhandlingerne, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.