VALLENSBÆK: Højesteret har tirsdag frifundet Vallensbæk Kommune i en sag om, hvorvidt kommunen uberettiget havde videregivet helbredsoplysninger om en ansat. Frifindelsen er en stadfæstelse af Østre Landsrets dom fra maj sidste år.
Stridspunktet i sagen var, om det var i orden, at kommunen videregav information om sagsøgerens helbred til den vuggestue, hvor personen arbejdede. Det mente pædagogernes fagforening BUPL ikke og krævede erstatning af kommunen til sit medlem.
Sagsforløbet var, at pædagogen var blevet fyret fra sit arbejde som i en vuggestue og i opsigelsesperioden sygemeldt med en depression. Kommunen udbetalte refusion af sygedagpenge til vuggestuen, men kommunen overvejede at stoppe udbetalingen, fordi pædagogen ikke ønskede at få antidepressiv behandling.
Den oplysning fremgik af en statusattest, som pædagogens læge havde lavet, og da kommunen skulle afgøre, om refusionen af sygedagpenge skulle stoppe, talte den med både pædagogen og vuggestuen om oplysningerne på statusattesten.
Det mente BUPL var en overtrædelse af forvaltnings- og persondataloven, men det afviste først Østre Landsret og nu også Højesteret.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.