VARDE / GULDBORGSUND: Varde Kommune er blevet frifundet i en landsretssag om betaling af refusion til Guldborgsund Kommune, som havde anlagt sagen. Den bunder i en økonomisk strid mellem de to kommuner om, hvem der har skulle punge ud for en hjemløs mands ophold på forsorgshjem siden 2009. Guldborgsund skal således betale udgifterne for den hjemløse mand i perioden 2009 til 2017, lyder dommen fra Landsretten i Viborg ifølge flere medier.
Oprindeligt løb de samlede udgifter op i omkring 16 mio. kr., men er vokset 'betragteligt' siden da i form af procesrenter. Størstedelen af beløbet er brugt til at betale opholdene på forskellige forsorgshjem. Striden mellem de to kommuner bunder i, at den hjemløse frem til 2005 boede i den daværende Blaabjerg Kommune, som nu er en del af Varde.
Til gengæld er det Guldborgsund, der siden 2009 har betalt regninger for manden, og mener, at Varde burde have betalt i stedet - med argumentet om, at manden tidligere havde tilknytning til Varde-området. Men sådan blev udfaldet ikke: retten gav Varde medhold i, at manden ikke længere havde tilknytning dertil.
Ifølge JydskeVestkysten har den hjemløse boet i Blaabjerg Kommune, som i 2005 betalte for et ophold, hvorefter han flyttede til Norge og var selvforsørgende. Siden da mente Varde således ikke, at han 'har været at betragte som en Varde-borger'. Han har efterfølgende boet i flere kommuner i Danmark efter sine ophold i Norge og har herunder også opholdt sig i Guldborgsund, som nu kan vælge at anke dommen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.