VEJEN: Træk den besked tilbage - eller Vejen Kommune bliver meldt for brud på grundloven. Det var tirsdag meddelelsen i et brev til kommune fra Danmarks Lærerforening, efter at JydskeVestkysten havde afsløret, hvordan ansatte på Lintrup Børnecenter havde fået en utvetydig mail om, at de ikke måtte ytre sig som privatpersoner om lukningen af deres arbejdsplads.
Nu siger kommunaldirektør Ole Slot, at mailen var formuleret på en uheldig måde.
- Der havde været et par møder på skolen, hvor der blev talt om, hvad de ansatte kunne, og det er så blevet formuleret på en uheldig måde i mailen. Vi tilbagekalder helt utvetydigt meddelelsen om, at de ikke kan udtale sig som privatpersoner, og man må også gerne arbejde for at lave friskole, hvis man vil det - dog ikke i sin arbejdstid. Det har jeg heller ikke fornemmelse af, at nogen gør, tilføjer kommunaldirektøren til JydskeVestkysten.
Ifølge formand for Vejen Lærerkreds Birthe E. Cramon havde sagen sandsynligvis ikke fundet sted, hvis kredsen stadig havde haft en dialog med kommunen.
- Så havde vi sagt på forhånd, at det ikke ville være så smart at give lærerne mundkurv på, siger hun til Fagbladet Folkeskolen.
Kommunen kører 100 pct. på arbejdstidsloven og 110 pct. på ledelsesretten, og det har hægtet kredskontoret af og stoppet samarbejdet mellem kreds og kommune, forklarer kredsformanden.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.