
VEJLE: Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og Årets medarbejder er mønstereksempler på, hvordan man gennem små og store indsatser i hverdagen kan gøre en forskel for arbejdet med at integrere nydanskere. Det fortæller Social- og integrationsministeriet, som netop har udpeget de fem vindere af integrationspriserne 2012.
Dan Skjerning (S), formand for Børne- og Familieudvalget, modtog prisen på Vejle Kommunes vegne:
- Vi har fået kommuneprisen for en indsats, der rækker fra den eventyrlige sprogstimulering af vores yngste borgere til en god ungeindsats og senere et aktivt og stærkt iværksættermiljø, der giver resultater og deltagende medborgere, siger han.
Vejle blev udpeget, som den kommune, der er bedst til at løse integrationen. Dommerne siger:
'Vejle Kommune er kåret som vinder, fordi de tænker integration ind som en naturlig del af alle fagområder og sektorer. Det gør indsatsen for integration helhedsorienteret og velorganiseret, hvilket er til stor gavn for kommunens nydanske borgere. Vejle Kommune får også prisen for igennem flere år at have udviklet nye metoder i integrationsarbejdet - for eksempel til at understøtte etniske iværksættere.'
- Vi har fået forbilledlige eksempler på vellykkede integrationsindsatser fra hele landet, og jeg har valgt netop de fem, fordi de er mønstereksempler, der går forrest i hverdagen og for integrationen, Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).
bi
Social- og Integrationsministeriet modtog i alt 55 indstillinger til de fem kategorier for Integrationsprisen 2012: Årets nydanske forælder, Årets arbejdsplads, Årets medarbejder, Årets kommune og Årets frivillige forening. Ministeren har udpeget de fem vindere ud fra i alt 15 nominerede, som blev valgt af en uafhængig dommerkomité.
Vinderne er: Vejle Kommune, Dansk Supermarked, O.N.E. Danmark, Ren Tial Khual Ngo (Chinchin) og Pia Marie Nielsen.
Opdateret 10.15 med nyt billede og citat af Dan Skjerning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.