Det skal gøres 40 pct. billigere at pendle over Storebælt, mener Venstre. Socialdemokraterne vil se på det, skriver Fyens Stiftstidende.
Kun ca. 1.000 personer pendler dagligt over broen.
- Men det viser jo netop, at det ikke er lykkedes at samle arbejdsmarkedet på Østfyn og Vestsjælland, siger det fynskvalgte folketingsmedlem og medlem af Folketingets Transportudvalg Lars Christian Lilleholt (V).
Et pendlerkort til Storebælt koster 3.920 kr. om måneden. Venstre vil sætte det ned til 3.000 kr. Desuden vil partiet hæve skattefradraget for bropendlere fra 90 kr. til 110 kr. pr. tur.
De Konservative bakker op om forslaget, men politisk ordfører Mai Mercado kalder det et meget lille skridt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Magnus Heunicke (S), men transportordfører Rasmus Prehn siger, at partiet vil se på forslaget. Ifølge Jonas Dahl, finansordfører fra SF, er der i stedet brug for en samlet national transportpolitik.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.