dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ventetid i sociale nævn stiger fortsat

Fra 2007 til nu er stigningen på 73 pct.
KORT NYT
3. APR 2013 10.31

Ventetiden på klagesager i de sociale nævn fortsætter med at stige. På et år er ventetiden vokset med 27 dage - fra 2007 er stigningen på 73 pct., viser den seneste kvartalsopgørelse fra Ankestyrelsen over de gennemsnitlige ventetider, før en borger har fået behandlet sin klagesag i Det Sociale Nævn.

Således er sagsbehandlingstiden vokset med ca. 66 dage til i alt 156 dage siden 2007, oplyser Altinget. Inden for de sidste fire kvartaler er ventetiden vokset med knap 27 dage eller godt en fjerdedel i alt.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) angiver udviklingen i antallet af klagesager som en væsentlig årsag til stigningen i ventetiderne.

Siden 2007 er antallet af klager fordoblet, og ud af de 11.173 klagesager i 2011 blev 29 pct. af dem sendt tilbage til kommunerne med besked om at træffe en ny afgørelse. Det er en stigning på fem pct. i forhold til 2009, viser tal fra Ankestyrelsen ud fra antallet af klagesager, der vedører serviceloven.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ventetid-i-sociale-naevn-stiger-fortsat

GDPR