På trods af meget snak om udkantsdanmark og forladte småbyer, bliver 42 pct. af de 33-årige danskere boende i den samme kommune, hvor de gik ud af folkeskolen. Det skriver kl.dk ud fra en undersøgelse, Momentum har lavet.
Undersøgelsen viser, at 18 pct. nok flytter fra kommunen, men stadig bliver boende i samme landsdel. Det er aalborgenserne, der topper listen over stabilt boende borgere med 59,8 pct. I den anden ende af skalaen ligger Læsø, hvor kun 14,8 pct. af de 33-årige er blevet boende.
Og det er et tegn på, at vi helst bliver, hvor vi er opvokset, mener Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut.
- Overordnet set viser tallene jo, at vi ikke flytter ret meget. Vi er ikke særligt mobile, og når vi flytter, er det typisk ikke særlig langt. Det er i 18-25-års alderen, at folk flytter for alvor, typisk for at få en uddannelse. Derefter hænger man stort set fast, siger Thorkild Ærø til kl.dk.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.